IMG_5341

Ratatouille

Da jeg lavede græske frikadeller for nylig, serverede jeg ratatouille (også kendt som fransk grøntsagsgryde) til. Det er super lækkert og friskt tilbehør – og så kan den varieres på mange måder, alt efter hvilke grøntsager man bedst kan lide.

IMG_5304

Det skal du bruge:

6-7 store tomater

400 g. auberginer

400 g. squash

2 peberfrugter

1 stort rødløg

3 fed hvidløg

2-3 tsk hakket frisk timian

4 spsk grofthakket frisk basilikum

5-6 spsk olivenolie

1 spsk rødvinseddike

1 tsk sukker

Salt og peber

IMG_5310

Sådan gør du:

Start med at skylle tomaterne og skær et kryds i bunden af hver tomat. Læg dem i en gryde med kogende vand i 1 lille minut. Når skindet begynder at løsne sig, tager du dem op og lægger dem i en skål med koldt vand. Nu kan du forsigtigt flå skindet af fra krydset og skære dem i store tern.

Herefter skæres auberginer, squash og peberfrugter i 2 cm firkanter. Rødløget skæres i mindre både og hvidløg og timian hakkes fint.

Varm 2 spsk olie op i en sauterpande (eller en stor gryde) og start med at stege auberginen i 4-5 minutter ved mellemvarme. De skal blive bløde, men ikke brune. Hvis de begynder at sætte sig fast i panden, så tilføj bare lidt mere olie. Tag dem op, når de er færdige, og hæld yderligere lidt olie i panden. Steg nu squashen på samme måde og tag dem op, når de er blevet lidt bløde. Steg til sidst peberfrugterne og tag dem op efter ca. 2 minutter.

IMG_5314

Kom det sidste olie i panden og steg løgene i 2-3 minutter. Tilsæt hvidløg, timian, salt og peber og rør det rundt i et lille minuts tid. Kom aubergine, squash og peberfrugt tilbage i panden og tilsæt tomat, eddike og sukker.

Lad grøntsagsgryden simre i 15-20 minutter – men husk at røre rundt undervejs.

Når det er lige ved at være færdigt kommes basilikumbladende i og der smages til med salt og peber.

Server ratatouillen som grøntsagstilbehør til et godt stykke kød eller frikadeller – og eventuelt sammen med kartofler.

IMG_5341

 

Tags: ,

Kommenter 0 Kommentarer

Dine oplysninger