IMG_9879

Tiramisu – the italian way

Da vi i sommerferien var på kokkeskole i Toscana lærte vi naturligvis også at lave en ægte italiensk tiramisu. Det er en fantastisk dessert, da den er så dejlig let efter en (ofte) tung middag. Desværre har vi erfaret, at den ofte er lidt for vandet og smagsløs, og så er det altså alt andet end en lækker dessert. Men denne her er simpelthen perfekt i både smag og konsistens – også dagen efter.

IMG_9828

Det skal du bruge (4 personer): 

2 æg (evt. pasteuriserede)

200 g marscapone

2 store spsk sukker

1 tsk vaniljepulver

ca. 8 ladyfingers

Espresso

Kakaopulver

IMG_9839

Sådan gør du: 

Start med at lave espressoen, så den ikke er helt varm, når den skal bruges.

Herefter laves cremen: Del æggene i hvider og blommer. Pisk æggehviderne stive med halvdelen af sukkeret. Det skal kunne blive i skålen, når du vender den på hovedet. Rør i mascarponen til den har løsnet sig og er blevet cremet. Vend en stor skefuld af de piskede æggehvider i mascarponen og kom herefter mascarponen op i de resterende æggehvider. Gentag processen, denne gang ved at komme en skefuld af massen til de piskede æggeblommer. Til sidst vendes æggeblommerne i.

 

IMG_9848

Dyp 4 ladyfingers i espressoen og læg dem i bunden af en forholdsvis flad skål, så den er helt dækket. For at undgå at tiramisuen bliver alt for vandet, er det vigtigt, at kun den ene side af ladyfingeren dyppes i kaffen. Den side, som er dyppet, lægges nederst. Hæld herefter halvdelen af cremen over, så kagerne er helt dækkede. Dyp igen 4 ladyfingers i espresso og læg dem oven på. Kom resten af cremen på og drys til sidst med sigtet kakaopulver.

tira

Stil tiramisuen i køleskabet i minimum 5-6 timer, så cremen kan sætte sig. Tag den ud ca. 10 minutter før servering, så den ikke er helt køleskabskold.

IMG_9879

Tags: ,

Kommenter 1 Kommentarer

Dine oplysninger

  1. Pingback: Kokkeskole i Toscana: Æblekage | World Wide Taste