2013-03-08 21.22.55

Svamperisotto med soltørrede tomater

Risotto er en virkelig skøn ret. Den kan varieres på alle tænkelige måder – man kan stort set putte i lige hvad man har lyst til. Og så er den perfekt til både hverdag og fest.

2013-03-08 20.44.49

Det skal du bruge (4 personer): 

230 g. risottoris

2-3 spsk olivenolie

7 dl grøntsagsbouillon

3 dl hvidvin

1 hakket løg

2 hakkede fed hvidløg

280 g. blandede svampe og champignoner

60 g. soltørrede tomater

1 bundt persille

2 spsk citronsaft

50 g. parmesan

Hvid fisk

Salt og peber

2013-03-08 20.45.07

Sådan gør du: 

Bring vandet i kog og kom bouillonterninger i. Der skal ca. bruges 1,5 terning, men tjek lige pakken alligevel.

Start med det grove arbejde. Der er  nemlig ikke tid til at hakke og skylle undervejs, da der hele tiden skal røres i risottoen, så den ikke brænder på. Pil løg og hvidløg og hak dem fint. Skyl svampene og skær dem i tynde skiver. Skær de tørrede tomater i mindre stykker. Skyl persillen og hak den fint. Riv parmesanen. Gør fisken klar.

Varm olien op i en gryde ved svag varme og tilsæt risene. Svits dem under konstant omrøring i et par minutter. Tilsæt løg og hvidløg og svits videre i et par minutter. Tilsæt til sidst svampene.

Hæld lidt bouillon til – ca. en øseske. Når risene har absorberet al væden tilsættes en ny skefuld. Husk at røre hele tiden. Skift mellem bouillonen og hvidvinen. Skru op for varmen, så risottoen småkoger. Bliv ved til al væden er absorberet og risottoen er blevet cremet og risene er møre. Det tager ca. 20 minutter.

Imens risottoen koger færdig, steges fisken.

Når risottoen er lige ved at være færdig, tilsættes de tørrede tomater, citron, salt og peber, halvdelen af parmesanen og halvdelen af persillen. Rør godt rundt og smag den til.

Portionsanret risottoen og drys med parmesan og persille. Server fisken ved siden af og nyd et kold glas hvidvin til – det fortjener retten!

2013-03-08 21.23.33

Tags: , , ,

Kommenter 0 Kommentarer

Dine oplysninger