IMG_8419

Peanut butter & Chocolate

Denne opskrift er næsten for simpel til at man kan kalde den en opskrift – men resultatet retfærdiggør helt bestemt et indlæg samtidig med, at den besvarer et vidt udbredt spørgsmål: Hvordan laver man egentlig peanut butter?

IMG_8409

Det skal du bruge:

200 g. usaltede jordnødder

30 g. groft revet mørk chokolade, mindst 70%

En smule groft salt

IMG_8419-2

Sådan gør du: 

Tag jordnødderne og blend dem. Jeg bruger min Magic Bullet, men jeg er sikker på, at enhver blender eller stavblender med lidt kræfter vil kunne gøre det.

Når nødderne er blevet en smule hakket begynder massen at samle sig, hvilket gør det svært at blende videre. Men jo længere tid man fortsætter, desto bedre bliver resultatet af denne flidsprøve. Stopper man for tidligt, bliver massen melet og ikke særlig lækker – så smag dig frem, når du giver blenderen en pause.

Når massen er blevet jævn og smidig tilføjer du chokoladen og saltet og rør rundt. Fordelen ved at bruge groft salt i forhold til fint salt er, at det ikke er hele massen der smager salt, men kun når man støder på et saltkorn – smagen bliver mere nuanceret, om man vil.

Nu hvor du har lavet din egen peanut butter er det bare om at finde skeen frem og nyde en lille kaloriebombe. Det smager også skønt på et stykke ristet brød eller i en pandekage.

Tags: , , ,

Kommenter 0 Kommentarer

Dine oplysninger