IMG_5440-2

Ovnstegte kartofler med rosmarin og hvidløg

Hvis man er glad for ovnkartofler (og hvidløg ikke mindst), så vil man i hvert fald også kunne lide denne udgave. Den er efter min opfattelse væsentlig bedre end de helt almindelige ovnkartofler. Hvidløgene og rosmarinen gør en kæmpe forskel. Opskriften stammer fra en af min mors gamle kogebøger fra 90′erne med en masse lækre opskrifter fra det italienske køkken – og dette er uden tvivl en af mine favoritter.

IMG_5451 kopi

Det skal du bruge (4 personer):

750 g. kartofler

1/2 dl. ekstra jomfru olivenolie

10-12 fed hvidløg

8 friske kviste rosmarin

Salt og peber

IMG_5434

Sådan gør du: 

Tænd ovnen på 220 grader.

Start med at skrælle kartoflerne og skær dem i stykker på ca. 2,5 cm. Pil hvidløgene og knus dem let.

Kom kartoflerne i en gryde med kogende vand og lad dem koge i ca. 1 minut. Hæld vandet fra og kom dem herefter i en bradepande. Når de forkoges på denne måde, går de ikke i stykker under stegningen i ovnen.

Kom olivenolie og hvidløg i en pande og opvarm det ved svag varme i ca. 2 minutter til olien er varm og hvidløgssmagen har fordelt sig. Tag det af varmen og hæld det i bradepande.

Drys rosmarin, salt og peber over kartoflerne og vend dem forsigtigt, så både kartofler og rosmarin dækkes helt af olie.

Sæt bradepanden i ovnen og lad kartoflerne stege i ca. 1/2 time indtil de er lidt brune og har fået sprøde kanter – og er bløde i midten. Rør rundt 2-3 gange undervejs og hold øje med dem, så de ikke får for meget. Smag til med salt og peber.

Server kartoflerne til noget lækkert kød og nogle grøntsager. Jeg fik lam til – og det smagte skønt!

IMG_5446

 

Tags: , ,

Kommenter 1 Kommentarer

Dine oplysninger

  1. Pingback: Saltimbocca alla romana | World Wide Taste