IMG_8428

Lasagne med oksekød, grøntsager og ricotta

Så er vi tilbage igen! Det er desværre lidt tid siden, at vi sidst har delt en opskrift herinde, men den ene måned har taget den anden og nu er det pludselig blevet forår. Vi har i mellemtiden købt en lejlighed sammen i Charlottenlund og vi glæder os til at lave en masse lækker mad i vores nye køkken. Vi lægger ud med en dejlig lasagne fyldt med grøntsager og god smag! Vi håber, at I vil prøve den.

IMG_8424

Det skal du bruge: 

Olivenolie

1 løg

400 g hakket oksekød

3 gulerødder

200 g champignoner

1 dåse hakkede tomater

1 dåse tomatpuré

1/2 squash

2 store håndfulde spinatblade

Lasagneplader

130 g ricotta

1/2 liter mornay sauce (vi brugte denne opskrift)

Salt & peber

Rasp

Evt. balsamico

IMG_8396

Sådan gør du: 

Start med at hakke løget fint, riv gulerødderne groft på et rivejern og skær champignonerne i skiver. Varm olivenolien i en gryde og svits løg og oksekød heri, til kødet er brunet. Tilsæt gulerødder, champignoner, hakkede tomater, tomatpuré, salt og peber. Lad kødsaucen simre ved svag varme i ca. 15 minutter med låget halvt på. Smag til med salt og peber.

Imens kødsaucen simrer, skæres squashen i fine skiver og spinatbladene skylles. Hvis du selv laver din mornaysauce, skal den også laves nu. Den tager ca. 10 minutter at lave og smager dejligt (vi brugte parmesanost i vores), men ellers kan den heldigvis også købes færdig.

Når kødsaucen er færdig, er det tid til at samle lasagnen i et smurt ovnfad. Hvor mange lag man vil lave og med hvad, er op til én selv. Vi samlede den i følgende rækkefølge: Kødsauce, squash, lasagneplader, kødsauce, squash, spinat, ricotta, mornay sauce, lasagneplader, kødsauce, ricotta og mornay sauce. Drys til sidst med rasp.

1Lasagne

Bag lasagnen i ovnen ved 200 grader i ca. 35 minutter.

Server med et par basilikumblade og hæld en smule balsamico på – det giver et dejligt syrligt twist.

IMG_8428-2

 

Tags: , , , ,

Kommenter 0 Kommentarer

Dine oplysninger