IMG_8218

Grillet olivenbrød med rosmarin

Efteråret har gjort sit indtog og man mærker for alvor, at dagene bliver kortere. Det er derfor dejligt at kunne mindes de lange sommernætter – og findes der nogen bedre måde end at finde sommerens bedste opskrifter frem? På vores ferie i Sydfrankrig grillede vi stort set hver aften og vi eksperimenterede især med at bage brød på grillen. Det endte med at blive en stor succes og vi vil derfor gerne dele opskriften med jer.

IMG_8219

Det skal du bruge: 

500 g hvedemel

50 g durummel

8 dl lunkent vand

0,5 pakke gær

0,5 spsk groft salt

En god olivenolie

Sorte oliven skåret i tern

Frisk rosmarin

IMG_8220

Sådan gør du:

Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt 2 spsk olivenolie. Derefter røres 0,5 spsk salt ud i melet og blandingen hældes lidt ad gangen i vandet. Ælt dejen sammen til en fast klump, dæk den til med et viskestykke og lad den hæve i nogle timer.

IMG_8204

I mellemtiden tændes grillen, så den er godt og grundig varm. Ifølge termometeret på vores grill fik vi den aldrig over 220 grader og bagningen lod til at være mere tilgivende ved lidt svagere varme. Når dejen er hævet, trækkes den ud med hænderne til den er cirka 1,5 cm tyk. Vi havde ikke nogen bagesten, så vi delte i stedet dejen op i mindre portioner og kom den i et ovnfast fad smurt med olivenolie.

Kom godt med olivenolie på dejen og smør den ud med en pensel, drys med groft salt, oliven og friske rosmarinstilke (vi havde desværre kun tørret). Stil fadet midt på grillen og luk låget. Efter ca. 7 minutter bør bunden være sprød og brødet vendes i formen. Giv brødet ca 2 minutter på den anden side indtil det er blevet let gyldent. Tag brødet ud og server med f.eks. pesto, taramasalata og et glas kold hvidvin.

IMG_8209

 

Tags: , , , ,

Kommenter 0 Kommentarer

Dine oplysninger