pic7

Gæsteindlæg: Svenske peberkager

Min tidlgere roommate Kathrine elsker at lave mad og er meget dygtig til det. For nylig lagde hun et billede på facebook af nogle flotte, nybagte peberkager og jeg tænkte, at det ville være oplagt at dele dem herinde, så de kan skabe lidt julestemning - og det var hun heldigvis enig i. Så tag godt imod Kathrine:

Med december i kalenderen er det på tide at komme i gang med julebageriet. Her er opskriften på svenske peberkager, krydrede småkager, der spreder god duft og hygge i køkkenet. De er et godt lille weekendprojekt, da man kan bruge længe på at stikke kagerne ud i sjove figurer og pynte dem bagefter. Dejen laves dagen inden de skal bages.

pic7

Det skal du bruge:

Peberkagerne:

1 dl lys sirup

200 g sukker

1 dl vand

125 g smør

1 spsk kanel

1 tsk stødt kardemomme

1 tsk stødt nellike

1 tsk ingefær

0,5 tsk sort peber

450 g hvedemel

1 tsk natron

 

Glasur:

1 bæger pasteuriserede æggehvider

150 g flormelis

pic4-3

Sådan gør du:

Sirup, sukker og vand koges op. I en skål blandes smør og krydderier sammen. Den varme sukkerblanding hældes over. Køl ned til stuetemperatur og bland mel og natron i. Dejen sættes i køleskabet natten over.

Næste dag tages dejen ud af køleskabet i små portioner, da den er lettest at arbejde med, når den er kold. Dejen rulles tyndt ud og kagerne udstikkes. Bag ved 200 grader i ca. 5 minutter.

Når kagerne er kølet af, kan de pyntes med glasur: Æggehvider og flormelis røres sammen til det er hvidt og ensartet. Det fyldes i en sprøjtepose og så er det ellers bare at gå i gang med at pynte. Glasuren kan også deles i mindre portioner, som laves i forskellige farver.

Hvis man bare vil bruge kagerne til pynt og ikke til at spise, kan man tilsætte mere krydderi - så dufter de ekstra godt.

pic6pic5

Tags:

Kommenter 0 Kommentarer

Dine oplysninger